torsdag den 24. januar 2008

Picasa

Jeg manglede lidt vejledning - men nu må jeg overgive mig. Picasa er sjovt og nemt at arbejde med.

mandag den 21. januar 2008

Mere Zen

Sikken et herligt stykke tidsrøverlegetøj vi har fået - og så lige op til en weekend! Den måtte jo pakkes ud - og installeres - og snart tonede "Den første gang jeg så dig...." i mine ører. Dejlig melodi at slappe af til...men nu var min nysgerrighed vakt, så det kom til at handle om første gang, jeg havde jeg fik en "Zen" i hånden. Jeg valgte i første omgang at springe brugsanvisningen over, forsøgte mig bare lidt frem med de førskellige SMÅ knapper - symbolerne var ikke nemme at se i vintermørket. Famle, famle.. og hvad sker der så: jeg har optaget min egen stemme - nå, så det kan den også! Men hvordan f.. får jeg slettet det igen?
Picasa var ellers på min dagsorden, så jeg fik lige sat den i gang med at sortere min mange fotos. Foreløbig er jeg ikke imponeret - den efterligner bare, hvad jeg selv havde gjort. Der må være nogle fiduser, jeg endnu ikke har opdaget!

fredag den 18. januar 2008

Creative Zen V Plus

I dag nåede vi til Mp3 afspilleren - en dejlig gave. Det bliver spændende at udforske, hvad den kan bruges til. Jeg har ikke helt styr på billedbehandlingen endnu, så det kommer først.

tirsdag den 15. januar 2008

del.icio.us

Så går kampen videre, og jeg har atter vundet et slag. Jeg har fået installeret del.icio.us og taget den i brug. Den kan blive nyttig for mig.